Socialrådgiver

Børne- og ungehjem

Et selvejende børne-
og ungehjem med
egen specialskole

Emner

Vi tilbyder

Vi tilbyder helhedsorienterede anbringelses- og støtteforløb til børn og unge i alderen 0–18 år samt unge op til det 23. år. 

  • Vi indskriver primært børn i alderen 6–16 år, men ved søskendeanbringelser modtager vi også børn uden for aldersspændet.

Dannevirke er godkendt til at modtage børn og unge efter:

  • Barnets Lov §§ 46 og 47 (anbringelse)
  • Barnets Lov § 32 (støtteophold)
  • Barnets Lov § 113 (ungestøtte til tidligere anbragte unge)
  • Servicelovens § 107 (midlertidigt botilbud til vores unge)

 

Målgruppe

Dannevirke er målrettet børn og unge, som har været udsat for omsorgssvigt og/eller har tilknytningsforstyrrelser. Mange af vores børn og unge har afledte vanskeligheder såsom:

  • opmærksomhedsforstyrrelser
  • emotionel ustabilitet
  • lavt selvværd, skolevægring eller depression
  • spiseforstyrrelser eller selvskadende adfærd

Vi modtager ikke børn og unge:

  • i misbrug
  • med primære psykiatriske diagnoser
  • som enkeltmandsprojekter

Er du i tvivl om match? Kontakt os – vi vurderer gerne sagen i fællesskab. Ring til os på +45 74 58 45 80

Pædagogisk tilgang

Dannevirkes faglige fundament bygger på fem integrerede tilgange, som tilsammen udgør en helhedsorienteret og traumesensitiv praksis:

Relationspædagogik
– stabile voksne som tryg base

Neuroaffektiv udviklingspædagogik
– følelsesregulering gennem relation og sansning

Traumeinformeret pædagogik
– adfærd forstået i lyset af barnets historie

Reguleringsstøttende pædagogik
– ro og støtte til nervesystemet

Mentaliseringsbaseret pædagogik
– forståelse for sig selv og andre

I praksis arbejder vi med:

  • fast primærpædagog
  • visuel støtte og struktur
  • sansebaserede reguleringsformer
  • skærmning og konfliktnedtrapning via Low Arousal
  • social træning og daglig livsduelighed
  • SMART-mål og tværfaglig koordinering

Visitation

Vores visitationsproces er fleksibel,
inddragende og tilpasset den enkelte sag:

  1. Indledende telefonisk afklaring
  2. Fremsendelse af sagsmateriale (BFU, Barnets Plan, PPV mv.)
  3. Tværfagligt visitationsmøde (online)
  4. Forbesøg – med eller uden barnet
  5. Indflytning – nænsomt tilrettelagt med udgangspunkt i barnets behov

Dokumentation

Vi prioriterer et tæt og transparent samarbejde med både forvaltning og forældre. Alle børn følges med individuelle SMART-mål og ICS-statusudtalelser. Dokumentationen kvalificeres gennem tværfaglig sparring og anvendes aktivt i arbejdet med barnets progression.

Vores mål er, at udvikling skal være:

  • tydelig
  • målbar
  • omsat til konkret praksis

Tilsyn

Dannevirke er underlagt regelmæssige tilsyn fra blandt andet Socialtilsyn Syd, Arbejdstilsynet og Beredskabet. Tilsynsrapporter og anden dokumentation udleveres gerne ved forespørgsel.

Dannevirke Skole

specialundervisning efter Folkeskolelovens §20, stk. 2

Ved behov tilbyder vi undervisning på Dannevirke Skolen, som er tilknyttet børne- og ungehjemmet og godkendt til at varetage specialundervisning efter Folkeskolelovens §20, stk. 2.

Skoleplacering aftales i visitationen i samarbejde med kommunen og vurderes ud fra barnets behov og aktuelle forudsætninger. Undervisningen tilrettelægges i tæt samspil med det pædagogiske miljø og med afsæt i barnets udviklingsmål og plan

Læs mere om skolen her

Takster

På Dannevirke har vi en enkel og gennemskuelig takstmodel.
Grundtaksten dækker hele opholdet, og hvis barnets behov kræver ekstra ressourcer, aftales der tillæg i dialog med kommunen.

Kontakt os

Vil du høre mere eller drøfte en konkret sag?
Ring eller skriv – vi tager altid gerne en faglig drøftelse, uanset om du har en sag i tankerne eller blot ønsker at lære os bedre at kende.

Du er også altid velkommen til at komme på besøg.

 

Telefon: 74 58 45 80